headerimage


Oksekow 2009

Udgivet i anledning af Laugets 25 års jubilæum i 2008.


Klip fra anmeldelser af Oxekow

 ...........cd’en udgivet i anledning af Jelling Spillemandslaugs 25-års jubilæum, og det er – som på tidligere cd’er – en serie udmærkede melodier, fremført i den bedste ende af spillemandslaug-genren.
Arrangementerne er gode, musikken rytmisk og velklingende, sammenspillet afstemt under ledelse af Ole Emig. Miksningen er vellykket, og omslaget i øvrigt veludstyret.
Et par detaljer adskiller Jelling Spillemandslaug fra alle de andre. Først og fremmest modet til ro og tilbagelænethed, i enkelte numre er det ligefrem lyrisk og følsomt. Det er ganske svært at holde sammen på for glade amatører, men det lykkes fint, fx i nr. 3 Bødkervalsen. Dernæst lysten til finurlige detaljer, som det kræver disciplin at levere, men som lykkes fint på flere numre, når man spidser ører og fanger dem.
Det er ikke stor kunst og progressiv folkemusik – men det er heller ikke meningen. Cd’en lever sagtens op til de forventninger, den rejser, og den er et godt eksempel på, hvor langt man kan nå med spilleglæde og sammenspilsdisciplin.
Per Dyrholm ROOTZONE

......Repertoiret er afvekslende og alsidigt og CD´en bærer præg af, at melodierne er solidt gennembearbejdede inden indspilningen. Instrumenteringen skifter fra melodi til melodi og instrumenterne skifter rolle undervejs både som akkompagnements, 2. stemme og melodiførende, og det er alt sammen med til at give lytteren en spændende oplevelse.

Der er nerve og energi i musikken og fra 1. tone er der en god og sikker start og fødderne har svært ved at sidde stille, når man lytter til denne CD. 

CD´en er endnu et bevis på, at den danske spillemandsmusik lever. Musikken emmer af liv og giver godt humør. Jelling Spillemandslaug´s medlemmer er under stærk mistanke for at elske at spille, det kommer tydeligt til udtryk via musikken, de leverer.

Dorthe Linde Jørgensen  Trin & Toner

Lyt til mp3-filer fra CD-en
Oxekow:

Oxekow
Bødkervalsen
To- og tretur fra Falster

nach oben